torsdag den 6. september 2018

Hund igen?

Det er helt vildt, - i dag har jeg fået en rigtig fin og lang snak med en god opdrætter af golden retrievere, og dælme om ikke vi er blevet skrevet på venteliste til en dejlig lille hvalp.

 

Skal - skal ikke 


Vi har i lange tid gået og snakket frem og tilbage, om vi skulle have hund igen. Eller - det er nok mest mig, der har været usikker, jeg vil jo MEGA gerne ud at rejse - gerne meget, - og det er jo ikke den nemmeste sag i verden, hvis vi har en hund, som vi ikke vil have i pension. Det kan snildt lade sig gøre, hvis vi holder os indenfor Europa og kører selv. Vores gamle Cæsar var altid med, og det gik så fint, så fint, men det er jo ikke til at vide, om en ny hund vil kunne lide at køre så langt i bil.

For at gøre en lang historie kort, så er vi nu - som sagt - på venteliste til en lille han-hvalp. Der er dog intet der er sikkert endnu:

For det første skal hundemor parres, ved sin næste løbetid, som er forventet til at være sidst i oktober.
For det andet kan man ikke være sikker på, at parringen resulterer i, at hun bliver drægtig.
For det tredje skal hun føde minimum 3 hanner, da vi er nummer 3 på ventelisten til en han.

Så nu håber vi bare på, at der bliver en han til os, når den tid kommer.

VI KRYDSER FINGRE XXX

Ingen kommentarer:

Send en kommentar