mandag den 6. august 2018

Arbejdsweekend i sommerhuset



Så er vi hjemme igen efter endnu en arbejdsweekend oppe i vores sommerhus i Vorupør. Vi har gang i en masse ting deroppe, og lige nu er det badeværelset og yderbeklædningen på en del af huset, vi går og roder med. Der er lang vej igen, men det skal nok blive godt, når vi en gang bliver færdige.


Der er faktisk ikke rigtig nogen i familien, der "gider" en spa, så vi havde bestilt et dejligt stort nyt badekar, som der sagtens kan blive plads til. Den eneste måde at få det ind på, er gennem vinduesåbningen, før der bliver gjort klart til at sætte et nyt vindue i.

Der var også tid til hygge 



Der blev heldigvis også tid til hygge. C. havde sagt han ville kigge ud, og det endte med, at vi kørte ned til Landingspladsen og spiste en lækker burger hos Klochs -


- og gik en lille tur ved Landingspladsen bagefter. Nu går der nok en 2 - 3 uger, før vi vender snuden nordpå igen. I første omgang er meget af næste weekend planlagt med nogle hyggelige og sjove ting, men det kunne jeg godt forestille mig, at I kommer til at høre mere om.

Vi er jo kommet i Vorupør/Stenbjerg-området gennem mange år, og på et tidspunkt skal jeg nok fortælle mere om, hvor dejligt der er på de kanter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar