LIVE fra luftrummet

Lige en lille hilsen live fra luftrummet et sted mellem Danmark og Skotland. Vi er netop nu på vej på nogle dages efterårsferie i Skotland. Norwegian tager sig af transporten, og det går - som de andre gange vi har fløjet med dem - som smurt og helt efter planen.

Gad vide hvad de ville have sagt til det?

Bag ved os sidder to ældre herrer, jeg vil skyde på de er i slutningen af 70'erne(+) de hygger sig og sludrer temmelig højt, på den der lettere tunghør måde. De diskuterer, hvem der har lavet nummeret YMCA. Den ene mener det er Bruce Springsteen, - den anden påstår det er en gruppe, men han kan ikke huske hvad den hedder. De diskuterer lidt frem og tilbage, og pludselig siger den ene med glad stemme: Nu ved jeg det, - Det er nogen der hedder Clearwater og så noget mere. Småstædige som de er, snakker de videre og ender til sidst med at blive enige om, at det "helt bestemt" er "de dér Clearwater" (Læs: Creedence Clearwater Revival). Jah... for det er der, hvor de allesammen kommer ind på scenen klædt ud som indianere å'sårn....

Jeg har siddet et stykke tid nu og småhygget mig med deres snak, og har sådan lyst til at vende mig om og sige: Hør her kære venner - det er en gruppe der hedder Village People, og det er jeg helt sikker på, det er nemlig et af de numre jeg har festet en del til. Jeg vælger at lade være med at sige noget, nu hvor de selv er kommet frem til en "løsning".

Gad egentlig vide, hvad Bruce Springsteen og Creedence Clearwater Revival vil have det med at blive sat i forbindelse med YMCA??

Flyskræk er en grim ting

På en ene side af mig har jeg B. og på den anden side en flot og tilsyneladende ret selvsikker ung mand. Han rejser sammen en kammerat, som sidder på en anden side af gangen. Turen er lidt urolig, det blæser godt, og ind i mellem er der en del lufthuller. De har købt et par øl hver som de småsnakkende sidder og nyder. Vi er begyndt at tage højde af, og er så småt begyndt indflyvningen til Edinburgh. Den unge mand ved siden af mig er blevet mere og mere stille, og sidder og knuger armlænene. Lige før spurgte jeg ham om han ikke er så glad for at flyve, hvortil han svarede: - Hel' ærlig ek'å, jeg er skide bange for at flyve. Han åndede lidt lettet op da jeg fortalte ham, at jeg heller ikke er så vild med det, og at jeg "flyver bedst" på et par Gammel Dansk. Okay, sagde han, - det tror jeg jeg vil prøve når jeg skal hjem. Vi er dog blevet enige om, at det nok er lettere at få fat i et par whisky'er, når nu vi skal til Skotland.

Jo, - Hvis man sidder stille og observerer hvad det sker omkring én, er det aldrig kedeligt at flyve.
- Og bare lige for god ordens skyld, så lider jeg ikke af flyskræk, og en Gammel Dansk til en kop kaffe er bare en hyggelig tradition, når vi sidder i lufthavnen og venter på at boarde, men det behøver han jo ikke at vide.

Vi er ved at lægge an til landing, så - over and out herfra.....